Mange køreskoler offentliggør ikke deres dumpeprocenter og dumpeprocenter siger egentlig heller ikke særlig meget om køreskolen.
Hvis kørelæreren lader alle sine elever køre 10 lektioner mere end de egentligt har brug for er det jo klart at de alle sammen består 1.gang.
Den hyppigste årsag til at en elev dumper er enten at eleven er nervøs eller at eleven ikke selv føler sig klar til at komme til køreprøve.
Der er heller ikke nogen regel (lov) der siger om dumpeprocenter skal regnes ud fra teoriprøve eller praktisk prøve eller begge prøver.
Der er heller ikke nogen regel (lov) om man skal regne dumpeprocenter ud fra antal prøver man har haft og det antal elever man har haft eller om de skal regnes ud fra antal elever der bestod 1. gang de var til prøve.
Jeg har valgt en lidt anderledes tilgang til det, Under statistik kan du se elevernes initialer, det antal lektioner der er kørt og antal forsøg der skulle til for at bestå enten teori prøve eller praktisk prøve.